Mød din terapeut, Pernille

Bag CAREhagen står jeg, Pernille. Jeg er psykoterapeut MPF og specialiseret i ACT med fokus på at skabe konkrete forandringer i hverdagen.

Jeg er født i 1981 og bor i København. Bag mig har jeg et langt og rigt arbejdsliv, og jeg har af flere omgange boet og arbejdet i udlandet, senest i en toårig periode i New York.

Der er noget særligt ved at få lov til at være i det rum, hvor mennesker tør være ærlige, sårbare og modige, og hvor fokus ikke kun er på at få det mindre svært, men også på at skabe et liv med større tilfredshed og mening.

For en periode får jeg lov til at være nogens vikarierende håb, største cheerleader og livsvidne. Det er en rolle, jeg tager meget alvorligt og som betyder enormt meget for mig.

Hvordan arbejder jeg?

Jeg arbejder både online og fra mit lokale på Vesterbro, hvor jeg møder dig med en kombination af nysgerrighed, faglig indsigt og ærlig kommunikation. Hos mig er der plads til hele dig, både det, der føles tungt, og det, der rummer håb og mod.

Min tilgang er direkte, men altid varm. Jeg stiller spørgsmål, der hjælper dig til at se på din situation fra nye vinkler og opdage muligheder, du måske ikke selv har overvejet. Jeg bruger ofte billeder og metaforer, fordi de kan gøre det komplekse mere forståeligt og det usagte lettere at sætte ord på.

Hvordan kan psykoterapi hjælpe dig?

Hos mig får du konkrete værktøjer, refleksioner og metoder, du kan bruge med det samme - både til at forstå dig selv bedre, til at styrke dine relationer og til at handle på det, der er vigtigt for dig.

Mit speciale er personlig og relationel adfærdsforandring gennem ACT terapi. Jeg hjælper dig med at genkende og ændre de handlemønstre, der holder dig fast, og med at bygge bro til det liv, du ønsker at leve.

Jeg arbejder ud fra ACT – en terapiform, der hjælper dig
med at acceptere det, du ikke kan ændre, og handle på det, du kan.